Tilbage til kalenderen
Kultur

Damer der var for meget – En ny fortælling om kvinderne i kunsthistorien

ons. 25. nov. 2026 kl. 18:45-20:45 Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Vi har længe fortalt historien om kunstens kvinder som historien om dem, der ikke fik plads. Men når man dykker ned i breve, dagbøger og efterladte papirer, tegner der sig et langt mere nuanceret billede af kvinder, der levede af deres kunst, rejste ud i verden og skabte bemærkelsesværdige karrierer.

I foredraget tager forfatter og litteraturhistoriker Sara Alfort dig med tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor en flok skandinaviske kvinder rejste ud i Europa for at male, udstille og leve af deres kunst. De skabte sig kunstneriske karrierer og insisterede på et liv, der brød med tidens forventninger til, hvad en kvinde kunne og burde være. Med afsæt i bøgerne Da træerne voksede ind i himlen, Damer der var for meget og Damer der fik nok viser Sara Alfort, hvorfor vi har brug for en ny fortælling om de kvindelige kunstneres plads i kunsthistorien.

Sted
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Adresse
Kong Christians Alle 50, Aalborg
Arrangør
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kontakt
kunsten@kunsten.dk