Tilbage til kalenderen
Kultur

Klog på Kunsten: Vilhelm Lundstrøm

ons. 30. sep. 2026 kl. 19:00-20:20 Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Hvordan gik Vilhelm Lundstrøm fra at være en provokerende fornyer til et ikon i dansk kunsthistorie? Og hvorfor spiller hans værker stadig en helt særlig rolle på Kunsten i dag?

I denne omgang Klog på Kunsten gør vores kunstformidler dig klogere på Vilhelm Lundstrøms kunstneriske udvikling og betydning. Med afsæt i museets omfattende samling ser vi nærmere på de mange skift og eksperimenter, der kendetegner hans karriere – fra de tidlige kubistiske collager til de stramme opstillinger, den monumentale blå periode og de farvemættede værker. Du bliver introduceret til Lundstrøm som en kunstner i konstant bevægelse, der gennem hele sit liv insisterede på fornyelse og på at gå sine egne veje. Samtidig ser vi på, hvordan hans arbejde med form, farve og komposition har været med til at forme dansk modernisme – og hvorfor hans kunst stadig opleves som både konsekvent og genkendelig på tværs af perioder. Det kræver ingen særlig viden om kunst at være med – blot nysgerrighed.

Sted
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Adresse
Kong Christians Alle 50, Aalborg
Arrangør
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg
Kontakt
kunsten@kunsten.dk